Selve dagen

Fredag den 18. november 2005
Denne dag var det 4 år siden vi begyndte at være kærester. Men ikke nok med det, så var det også dagen inden vores bryllup :-) Jeg holdt fri fra Universitetet for at hygge derhjemme sammen med Kim og lave de sidste forberedelser. F.eks. pakke tøj som skulle med på hotellet. Omkring kl. 15 ankom mine svigerforældre, som skulle overnatte i vores lejlighed. De havde Kims tøj med og heldigvis havde de husket det hele. Vi fik ordnet nogle småting og ellers hyggede vi bare derhjemme. Jeg lavede aftensmad, en steg som faldt i god jord ved svigerforældrene ;-)
Omkring kl. 19:30 mente Kim at det var på høje tid at jeg skulle ud på hotellet. Jeg var nu ikke så meget for det, for det betød længere tid hvor jeg skulle være helt alene derude :-( Men af sted kom jeg. På hotellet havde vi fået suiten, hvilket bare var perfekt med alt det tøj og skiften tøj der skulle til næste dag. Inden Kim og svigerfar kørte var vi lige inde og kigge på festlokalerne, det så rigtigt godt ud :-)
Da de så var kørt var jeg overladt til mig selv. Jeg gjorde de ting jeg skulle bruge næste dag klar, så der ikke skulle opstå panik næste dag. Så klædte jeg om til nattøj og krøb under dynen med mit strikketøj, mens jeg så finalen i Vild med Dans. Senere fandt jeg neglelakken frem og fik den lagt. Omkring kl. 22 børstede jeg tænder og tog kontaktlinser ud og krøb under dynen. Overraskende nok lå jeg ikke vågen hele natten, men der gik nok højst en time før jeg var faldet i søvn.

Lørdag den 19. november 2005
Så kom dagen! Jeg stod op før vækkeuret ringede, det var vel omkring kl. 6:30. Så gik jeg i bad, sørgede for at nyde badet og tage mig god tid. Derefter gik jeg ned i restauranten og fik min morgenmad. Det var lidt svært at spise noget, men lidt blev det da til. Derefter gik jeg op på værelset for at gøre det sidste klar som jeg skulle have med ind til byen.
Omkring kl. 8:30 tog jeg bussen ind til byen med sløret og en madpakke i hånden. I bussen mødte jeg en af Kims medstuderende, så vi sludrede lidt uden at jeg tænkte alt for meget over nervøsiteten :-) Jeg var ved Parfumeri Connie lidt over 9, så alt for tidligt på den. Hun var lige ved at sætte skiltet ud da jeg kom, og hun var heldigvis sød nok til at lade mig komme ind med det samme og hun skyndte sig også, så hun kunne komme i gang med at lægge min make-up. Det gik godt og jeg var ganske tilfreds. Derefter op til frisøren hvor jeg kom en halv time for tidligt. De tog heldigvis også hurtigt imod mig. Håret blev sat, diademet og sløret sat i. Så skulle jeg bare vente på at mine forældre ville hente mig. De havde ringet om at de kørte, mens jeg fik sat hår, så jeg havde et ca. tidspunkt at gå efter. Så gik jeg ned på gaden for at vente på dem. Folk gloede lidt på mig, bare fordi jeg havde dynejakke og slør på ;-) Så kom de endelig og turen gik til hotellet for at få os alle tre klædt om.
Mens min mor hjalp mig i kjolen læssede min far af deres bil og min mor så sit snit til at forære mig en gave mens min far ikke var der. Det er jo meningen man skal have noget nyt, gammel, lånt og blåt, så jeg havde spurgt min mor om jeg måtte låne et halssmykke af hende. Det måtte jeg selvfølgelig og hun havde fået et smykke "pudset" op til lejligheden, men samtidig havde hun købt et nyt smykke, hvis jeg nu ikke brød mig om det andet. Og det var bare rigtigt smukt og passede perfekt ind, så det sagde jeg glad ja tak til :-)
Så blev jeg klædt i det hele og mine forældre fik klædt om, mens jeg fik lidt at spise og drikke, selvom det ikke blev til ret meget. Så havde jeg lovet receptionisten at hun skulle få lov til at se mig inden vi kørte af sted, så vi gik ned i receptionen i god tid. I receptionen stod chaufføren til den forlængede mercedes, som vi skulle køre i, allerede. Så efter receptionisten havde fået kigget gik vi ud til bilen. Min mor kørte i forvejen og så kørte min far og jeg i mercedesen. Vi kørte ligeså langsomt af sted til kirken, og på vejen fik jeg da lige vinket til en veninde og hendes kæreste, som også var på vej til kirken.
Og så skete det som man ellers aldrig hører sker! Vi ankom for tidligt til kirken! Så vores chauffør fik lidt skæld ud, og så måtte vi ellers køre igen og vente pænt til at klokkerne ringede. Så vi kørte lidt væk og holdt ind til siden på en sidevej. Jeg spekulerede lidt på hvad Kim mon ville tænke, hvis han hørte vi havde været der, men var kørt igen ;-) Chaufføren fortalte så en historie om en brud han havde kørt med.
Der var bruden og hendes mor i bilen, og da de er godt på vej til kirken, så siger bruden til chaufføren at han skal vende om, for hun vil ikke giftes med den mand alligevel. Brudens mor prøver så at overtale bruden til at gennemføre det hele alligevel, men da bruden siger til chaufføren, at han ingen penge får, hvis han ikke vender om, så gør han selvfølgelig det. Et års tid efter, henter chaufføren så selvsamme brud, denne gang skal hun dog giftes med en anden, og hendes kommentar da chaufføren ser hende, er "Du griner ikke!" ;-)
Det var da en meget sjov historie og min far pointerer da også lige, at vi også kan nå at vende om (man skal vist kende min far for at vide hvad han mente med det ;-) ) Da kirkeklokkerne begynder at ringe kører vi så til kirken og ind kommer vi. Der er lige en diskussion mellem kirketjeneren og min far om hvilken side min far skal stå på, men kirketjeneren får da ret og jeg bliver placeret til venstre.
Da musikken begynder giver det et sug i maven, nu er det nu! Op ad kirkegulvet går det og jeg kigger selvfølgelig først og fremmest på min kommende mand. Han ser meget rørt ud husker jeg. På vejen op får jeg også lige spejdet rundt og set nogle af gæsterne. Jeg smiler og kan ikke andet, jeg ved godt at mange siger de er lige ved at "tude" på vejen op, men det var jeg ikke - jeg var bare lykkelig. Det er først da jeg får øje på min Bedstemor og ser hendes tårer i øjnene, at jeg får en klump i halsen.
Da vi kommer op til Kim er jeg bare opsat på, at nu skal vi giftes, så da vi har hilst på hinanden skal jeg (åbenbart) bare ned at sidde så hurtigt som muligt, jeg har i hvert fald glemt alt om, at ingen andre må sætte sig ned før jeg har. Og så sidder vi dér, lige overfor hinanden og skal til at give hinanden vores ja. Desværre er det lidt svært for mig at kigge ordentligt på Kim, for solen står bogstaveligt talt lige på mig. Men jeg smiler til ham det bedste jeg kan :-)