Forberedelserne

Her på siden vil der være en oversigt over hvilke ting vi har syntes vi ville have med til vores bryllup, og hvem der skal hjælpe os med det. I bund og grund vil det blive en oversigt der fortæller om hvordan vi håber vores dag kommer til at se ud :-)
Hvis du klikker på et billede, får du det at se i stor version.

Inden dagen

Kims tøj er købt. Det blev til et sort jakkesæt, hvid skjorte, grå vest med matchende kravatteslips, sokker med klip-streg og et par nye sko.
Mit tøj er også købt. Det består af en overdel og nederdel, slør, sjal, lingeri og sko. ;-)
Her er lidt billeder fra prøvningen:

Kjolen set forfra

Detaljer på toppen

Kjolen set bagfra
Ringene er også købt, de er runde både indvendigt og udvendigt, og så har de en hamret overflade. I min er der en 0,02 ct brilliant. I min står der: Kim (hjerte) 19-11-05, og tilsvarende i Kims ;-)

Ringene
Jeg har også været til prøvelægning af make-up:

Make-up

Make-up2

Og prøvesætning af hår er det også blevet til. Der har jeg desværre ingen billeder fra.
Vi har også talt med vores søde præst og valgt nogle salmer, som er som følger:

Blomstre som en rosengård
Alle mine kilder
I blev skabt som mand og kvinde
Op al den ting som Gud har gjort


Selve dagen

9:30 Jeg skal have lagt make-up.
10:30 Jeg skal have sat hår.
12:00 Mine forældre henter mig ved frisøren, og vi fortsætter til Scandic, hvor jeg skal have tøjet på.
13:15 Vores kørsel kommer og henter min far og jeg.
13:30 Så skal vi ind i kirken.
14:30 Vi skal være ved fotografen, mens gæsterne tager ud til Scandic og får pølsehorn og kransekage.
16:00 Vi regner med at være tilbage på Scandic og får nok en masse opmærksomhed af vores gæster.
17:00 Der serveres en velkomstdrink inden vi sætter os til bordet.
18:00 Vi skulle gerne være klar til at maden bliver serveret.
Inden 24:00 Vi skal danse brudevalsen.

Menuen

Kaffe, pølsehorn og kransekage. Et par gode veninder laver pølsehornene og min storesøster laver kransekagen.
Velkomstdrinken er et glas mousserende vin.
Forretten er rejecocktail af grønlandske rejer, sprøde salater, artiskokhjerter og velkrydret dressing, garneret med dild og lime, og serveres med friskbagt flûtes og smør.
Hovedretten er helstegt oksehøjreb med ristede svampe, bagte rødløg, årstidens friske grøntsager, dagens kartoffel og svampesauce. Der er dog en svampeallergiker der tages hensyn til, og nogle børn der hellere vil have fiskefilet med pomfritter.
Desserten er en nougat isbombe med chokolade og mandler, der serveres med flødeskum, frisk frugt og citronmelisse.
Kaffe med bryllupslagkage fra Guldbageren i Vejgaard.
Natmaden er æggekage, der serveres med bacon, tomat, purløg, sennep, brød og smør.
Derudover der selvfølgelig diverse vin, øl og sodavand, samt dessertvin og lidt likør/cognac til kaffen.

Her er lige et billede af et af bordene inden der kom servietter og blomsterdekoration på, der var 6 borde i alt:

Bordet

En af blomsterdekorationerne:
Blomsterdekoration 1

Blomsterdekoration 2

© Copyright Anita Abildgaard Sillasen