Underholdningen

Her er de taler og sange, der var til vores bryllup.

Taler:

Kims tale:
Vi mødtes på Aalborg banegård for 4 år og 2 dage siden.
Jeg var lige så nervøs dengang, som inden du kom ind i kirken i dag.
Dagen i dag minder faktisk meget om den dag.
Der stod jeg nervøst og ventede på dig.
Spændt på at det første blik af dig.
Jeg blinkede bare og så var du der lige pludseligt.
Og også dengang var du endnu smukkere end jeg havde forestillet mig.
Vores første dag sammen gik jo rigtigt godt.
Det var først den efterfølgende dag, der var skræmmende.
For jeg skulle jo komme hjem til dig og møde Krista og Niels for første gang.
Men der var jo ingen grund til bekymring, selvom Niels skræmte mig lidt.
Men jeg har i hvert fald altid følt mig velkommen og godt tilpas hos jer.
Ligesom jeg altid har det, når jeg er sammen med dig.
Vi har jo lært hinanden rigtigt godt at kende de sidste 4 år.
Og det jeg er mest glad for, er at vi er så ærlige overfor hinanden og så gode til at snakke sammen.
Apropos snakke sammen, kender mange af jer jo Anita som den stille pige, men når det så bare er os to, så er det mig, der ikke får et ord indført.
Men jeg nyder nu lige så meget, når vi er sammen uden at sige noget.
Det var også derfor det var så nemt at sige ja i dag.
Heldigvis sagde du så også ja, så nu er min lykke gjort.
Anita, min smukke brud, jeg elsker dig og jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv sammen med dig.
Skål.

Johns tale (Kims far):
Kære Anita og Kim. Denne dag er et vendepunkt i ens liv, hvor man overfor gud og mennesker har givet løfte om at holde sammen i tykt og tyndt. Det ved vi allesammen at I vil gøre et stort forsøg på.
I starten var Anita meget genert, når I besøgte os i Nørregade, men efterhånden har hun lært at svare for sig, da det jo er en stor mundfuld at have sådan en svigerfar. Hun skal nok udvikle sig til at blive en rigtig fru Sillasen.
På det tidspunkt vi købte Sneum, var Kim kun 4 år. Han var god til at passe på ikke at komme for tæt på vandet, men en dag kom han hjem og var faldet i åen. Han fortalte at han bare skulle tisse og fik overbalance. "Mor jeg fik da mine træsko med op af mudderet".
PC-genet er så veludviklet hos Kim, at han fik sin mor med på vognen.
På session trak Kim frinummer, men meldte sig alligevel til militærtjeneste, som han blev helt vild med. Efter nogen tid spurgte han sin mor, hvad hun ville sige til at han meldte sig til en DIB-kontrakt for 3 år. Det var moderen selvfølgelig ikke så glad for, da det jo altid indebar en vis risiko. Jeg har allerede meldt mig sagde han. Det blev så til 3 gange udstationering i Bosnien. Tro mig det modner.
Lykke er da, at de to har fundet hinanden og har fået et dejligt hjem.
Så al mulig held og lykke til Anita og Kim og tak til Krista og Niels for en dejlig svigerdatter. Lad os så rejse os og udbringe et trefoldigt leve for brudeparret.
SKÅL

Torbens tale (Anitas bror):
Kære Anita og Kim. Vi ønsker jer et stort tillykke.
Anita - Du har altid været min ynglings lillesøster. Det er du også selvom du har valgt Kim.
Kim - Jeg kan ikke forstå at du aldrig har købt en kasse og kommet ud og fået en lille sludder om Anita, men det er har måske også været godt nok, så havde vi nok ikke stået her i dag.
Brug nu jeres og hinandens liv fornuftigt, det er kun kærligheden der tæller her i livet og I har valgt at gøre det sammen. Jeg håber at det lykkes for jer. Hvis I får brug for det, er vi her altid for jer. Vi glæder os til at se jer her igen, lige så lykkelige, om 50 år.
(enkelte ting mangler måske i denne tale)

Sange:

Velkomstsangen:
Mel: Den er fin med kompasset

Hør bruden og gommen
vil sige velkommen...
Det glæder os sådan at se en og hver.
De bedste vi kender,
familie og venner
er samlet om os - kan man ønske sig mer'?
Vores fest er i gang.
Godt begyndt med en sang.
Så velkommen, velkommen - og endnu engang.
Velkommen, og skål for
at dagen bli'r mål for
en fremtid i glæde og fest - lig'som her!

Sang fra Anitas forældre:
Melodi: Der bor en bager

I efterårets så mørke tider,
har lyset bredt sig til alle sider.
Anita, Kim fik hinanden kær,
som brudepar de nu sidder her.

På Internettet I fandt hinanden,
så spændt Anita, for hvem var manden.
I Aalborg mødtes, det godt gik hen,
men Kim han havde et lille men.

Anitas krøller ku' Kim ej lide,
han syntes, at hun dem væk sku' smide.
Til Tversted Kim kom - så gården an,
i dag I står her som kone-mand.

Anita hun er den allersidste,
i børneflokken, men meget vidste,
dengang at hun hist i skole gik,
og karakterer så høje fik.

I Tversted skole Anita started',
så blev det Bindslev, hvor hun valfarted'.
To år i Hørby det var så godt,
Studentereksamen, den blev så flot.

Et kørekort fik Anita taget,
og faders bil den blev tit optaget,
når bilen kørte var flot og hel,
på turen buler den fik en del.

Og bilen den giver også nytte,
i lejlighed I skulle flytte,
og I den låner til Esbjerg frem,
kaniner køres fra Århus hjem.

I søskend'flokken mindst Kim han være,
fra Esbjerg du dine rødder bære.
Hadsundvej der I fik lejlighed,
og sammen flytted I derned.

Kim læser IT, dertil han lærer,
Anitas, hun hos en bager være.
Nu matematisk du læser på,
her fremtidsdage vil mange gå.

At Kim så meget om IT vide,
det kan familien jo så godt lide,
så meget hjælp kan hos ham man få,
som store, små ikke kan forstå.

Kaniner, fugle I har til huse,
er det ej nok, I til Tversted suse,
her gæs og kalve og katte er,
og mangen ælling som snadrer der.

På gården også en kok vi have,
ej Kim forstod, hvad den skulle lave,
for klokken fire hver morgenstund,
den stod og galed' helt uden grund.

I tusind dele er skab og hylde,
når man dem købe, så ej de fylde,
så kommer Kim og Anita her,
og inden længe de samlet er.

I høsten I ikke går af vejen,
belønning det er jo flæskestegen,
det er Kims livret, så gerne må,
vær' nok, så næste dag det kan få.

I elsker sirup og krydderkage,
hvad gør man så, når ej dem kan bage.
Til Tversted der en bestilling gå,
mon baconboller man med kan få.

Se en garage vi skulle bygge,
at Kim sku' hjælpe derved var trygge,
med kalkebørsten Anita stod,
og resultatet blev bare god.

Når kattekilling på gården finde,
så er Anita på nettet inde.
Hvis nogenvil, kan de katte få,
for største bud vi lader dem gå.

Til perlesyning der skrap er bare,
på Internettet bestilling klare.
Brodere, sy altid er i sving,
familien de får skønne ting.

Da forår kom I fik nok at lave,
en lejlighed ville selv nu have.
På H C Andersens Vej en fandt,
af malertimer det mange svandt.

Af feriedage I har ej mange,
det ikke noget som I forlang.
Til København på en endagssmut,
så sommerferi' for Jer var slut.

Det er en dag fyldt med meget lykke,
vi ønsker dagene må bli' trygge.
Nu for Anita og Kim vi vil,
et leve råbe og hurra dertil.

Sang fra Kims forældre:

Velbekommesangen:
Mel: Marken er majet
Bruden og gomme nu si'r velbekomme
tak fordi I delte denne perlestund med os,
husk nu, at festen slet ikke er omme
håber alle fortsat være glade og gi' los
tak til hver en gæst, som er med til fest,
kokken og serveringen var også bare bedst.

© Copyright Anita Abildgaard Sillasen